Hvem bør undgå at praktisere mindfulness?

Mindfulness bliver mere og mere populært, og vi hører om de mange fordele. Men nogle undersøgelser viser, at det måske ikke er godt for alle. Det kan forværre eksisterende psykiske problemer eller skabe problemer for nogle mennesker. Så hvem bør holde sig væk fra mindfulness?

Det er vigtigt at tænke på risikoen, og hvem der måske ikke har gavn af mindfulness. For mennesker med visse psykiske problemer kan der være bedre muligheder. Det er klogt at tale med en læge for at se, om mindfulness er det rigtige for dig.

De vigtigste pointer

• Selv om mindfulness har mange fordele, viser forskning, at det måske ikke er universelt positivt for alle.
• Personer med visse psykiske lidelser eller en historie med traumer bør udvise forsigtighed, når de praktiserer mindfulness.
• Det er vigtigt at rådføre sig med en professionel inden for mental sundhed, før man begynder på mindfulness, for at vurdere potentielle risici.
• At være opmærksom på potentielle kontraindikationer, bivirkninger og forholdsregler kan hjælpe med at mindske bivirkninger.
• At udforske mindfulness-alternativer kan være mere passende for nogle personer baseret på deres unikke omstændigheder.

Mindfulness' popularitet og dens ulemper

I den seneste tid er mindfulness blevet meget populært. Nu kan du finde mange værktøjer til at hjælpe dig med det. Det gælder både bøger, videoer og apps. Året 2014 blev endda kaldt "The Year of Mindfulness" på grund af dets fremgang. Tusindvis af undersøgelser har vist, at mindfulness kan hjælpe på mange helbredsproblemer. Det gør dig bl.a. mindre angst og gladere.

Mindfulness bliver mainstream

Mange store virksomheder bruger mindfulness nu. De siger, at det er godt for deres medarbejdere. Headspace-appen hjælper f.eks. millioner af mennesker med at være mere opmærksomme. Virksomhederne kan lide det, fordi det kan spare penge på sundhedsproblemer som stress. De ser det som en god måde at holde medarbejderne sunde på uden at bruge for mange penge.

Misforståelser om fordelene ved mindfulness

Men nogle mennesker tror, at mindfulness kun er en god nyhed. Sandheden er, at det kun hjælper en smule på visse problemer. Det kan f.eks. mindske, hvor stresset eller trist du føler dig. Men det virker ikke bedre end motion eller hvile. Det er heller ikke sikkert, at det hjælper på søvnen eller får dig til at føle dig bedre tilpas generelt.

Bevidsthed uden accept

At være opmærksom og acceptere ting er begge vigtige dele af mindfulness. Hvis man ikke har begge dele, kan man føle sig mere nedtrykt eller bekymret. Det er vigtigt at vide, at mindfulness ikke er en løsning på alt. Nogle mennesker kan få det værre i stedet for bedre, hvis de ikke bruger mindfulness rigtigt.

Potentielle negative effekter	Udbredelse
Øget angst	Over 60 % af deltagerne i en tværsnitsundersøgelse af intensiv og langvarig meditation
Depression	Over 60 % af deltagerne i en tværsnitsundersøgelse af intensiv og langvarig meditation
Fuldbyrdet psykose	Over 60 % af deltagerne i en tværsnitsundersøgelse af intensiv og langvarig meditation
Negative effekter af meditationsretreats	63% af en studiegruppe
Dybt negative virkninger (panik, depression, smerte, angst)	7% af en studiegruppe

Mindfulness er meget populært, men det er ikke for alle. Det er måske ikke godt, hvis du allerede har nogle helbredsproblemer. Det er klogt at tale med en læge, før du begynder, bare for at være sikker. For nogle kan andre måder at være mindful på være bedre. Tjek altid først, om det er en god idé for dig.

Hvem bør undgå at praktisere mindfulness?

Mindfulness er superpopulært lige nu. Men undersøgelser viser, at det ikke er sikkert for alle. Mennesker med psykiske lidelser kan opleve, at det gør deres problemer værre eller forårsager andre problemer.

Ikke alle mennesker har gavn af mindfulness. De bør tale med en læge først. Nogle klarer sig måske bedre på andre måder eller ved at tale med en læge.

Hvis du har haft det svært, skal du være forsigtig med mindfulness alene. Det er ikke sikkert, det er godt for dig, medmindre du får hjælp af en professionel. Mennesker med visse psykiske lidelser har brug for at få ekspertrådgivning først.

Mindfulness er ikke for alle, selv om det er godt for mange. Det er smart at være forsigtig, især hvis man er i risikogruppen. På den måde undgår du at gøre tingene værre for dig selv.

1. Tænk over, hvad der kan fungere bedst for dig. Tal med en ekspert i mental sundhed, før du begynder.
2. Hold øje med eventuelle dårlige virkninger. Hvis du ser tegn, så stop og sig det til nogen.
3. Find en lærer, der ved, hvordan man hjælper, når tingene bliver svære. De kan vejlede dig på den rigtige måde.

At være forsigtig og kende farerne hjælper dig med at træffe en beslutning. Tænk over dine valg med omtanke. Måske fungerer noget andet bedre for dig, og det er også okay.

Bivirkninger af mindfulness-praksis

Folk taler ofte om det gode ved mindfulness. Men vi bør vide, at det ikke kun er godt. Nogle undersøgelser viser, at mindfulness kan forårsage problemer i sindet, kroppen og hjernen.

Psykologiske problemer

At praktisere mindfulness kan nogle gange gøre mentale problemer værre. For eksempel kan nogle mennesker føle sig mere ængstelige, distancerede eller triste efter at have prøvet det. Undersøgelser viste, at 25 % af dem, der mediterede, følte negative effekter. Og 73% af de buddhistiske mediterende sagde, at det skadede deres liv meget.

Somatiske og neurologiske problemer

Mindfulness er også forbundet med fysiske og hjernemæssige problemer. Nogle problemer er mindre motivation, problemer med at lære og at bebrejde andre, når man gør noget forkert. Disse punkter minder os om, at vi skal tjekke, om mindfulness er godt for os, før vi begynder. Læger og eksperter kan hjælpe, hvis det er nødvendigt.

Negativ effekt	Procentdel af deltagere, der er berørt
Negative bivirkninger, der varer mere end en måned	6%
Forstyrrende bivirkninger, der varer mere end en måned	14%
Mindst én meditationsrelateret bivirkning	58%
Bivirkninger, der påvirker den daglige funktion	37%
Varige negative effekter i over en måned	6%

Diagrammet viser, hvordan meditation kan give alvorlige problemer for mange. Nogle følte sig ængstelige, distancerede eller havde problemer med at tænke og gøre ting. Vær forsigtig og kend risikoen, hvis du vil meditere.

Mindfulness er ikke altid godt for alle. Tal med en læge eller ekspert, før du begynder, især hvis du tidligere har haft psykiske problemer eller traumer. Ved at forstå risiciene kan vi bruge mindfulness bedre og mere sikkert.

Individuelle forskelle i mindfulness-oplevelser

Mindfulness påvirker mennesker på mange måder. Nogle synes, det hjælper, andre ser ikke de store forandringer, og nogle har måske problemer. Det er vigtigt at vide, at ikke alle har gavn af mindfulness. Visse mennesker kan have brug for særlig støtte eller rådgivning, når de prøver det.

Forstærkning af indre problemer

Mindfulness kan gøre nogle problemer værre. Det kan ske ved depression, bipolar lidelse eller psykose. At være mere opmærksom på dine følelser kan gøre disse problemer større.

Hypotesen om selvransagelse

Mindfulness kan også ryste den måde, vi ser os selv på. Det kan give følelsesmæssige chok for nogle. Når vi ser på vores tanker og følelser uden at dømme, kan det være svært. Det kan få nogle til at føle sig ængstelige eller fortabte, især uden den rette hjælp.

Undersøgelser ser mere og mere på, hvordan mindfulness påvirker os forskelligt. Mindfulness kan være godt for mange, men måske ikke for andre. Hvis du overvejer at prøve det, især hvis du allerede kæmper med psykiske problemer, er det en god idé at tale med en professionel. At sikre, at du får den rette støtte, kan gøre forskellen på, om det hjælper eller ikke hjælper så meget.

Undersøgelse	Type	Deltagere	Intervention	Foranstaltninger	Resultater
Bagby et al. (2008)	RCT	146 (CBT), 129 (PHT)	CBT, PHT	Revideret NEO-personlighedsindeks, Hamilton Depression Rating Scale	Undersøgte effekten af neuroticisme på depressionens sværhedsgrad
de Vibe et al. (2015)	RCT	144 (MBSR), Venteliste	MBSR	Grundlæggende karakterinventar	Evaluerede effekten af neuroticisme og samvittighedsfuldhed på psykologisk stress, subjektivt velbefindende og stress hos studerende.
Nyklíček og Irrmischer (2017)	Langsgående	167	MBSR	Revideret NEO-personlighedsinventar, profil af humørtilstande	Undersøgte effekten af neuroticisme på angst

Inkonsekvent evidens for fordelene ved mindfulness

Mindfulness bliver mere og mere populært. Men beviset for dets fordele er stadig ikke klart. Nyere forskning har vist, at mindfulness kan gøre folk lidt mindre triste, mindre bekymrede og også føle smerte lidt mindre. Det hjælper også lidt med at føle sig mindre stresset og få en bedre livskvalitet. Men det virker ikke på samme måde for alle. Nogle ser måske ikke disse forbedringer.

Moderate forbedringer i depression og angst

Mindfulness kan hjælpe nogle med depression og angst. Det er en god nyhed. Men andre måder at hjælpe på, som at lære om sindet eller slappe af, fungerer lige så godt.

Sammenlignelig med andre interventioner

Forskningen så også på de langsigtede fordele, fra 3 uger til 3 år senere. De fandt, at mindfulness ikke er bedre end andre former for hjælp. Det betyder, at det er lige så godt som dem, ikke bedre.

Studieattribut	Mindfulness-intervention	Kontrol Intervention
Forbedring af depression	Moderat	Moderat
Forbedring af angst	Moderat	Moderat
Forbedring af smerter	Moderat	Lille
Forbedring af stress	Meget lille	Meget lille
Forbedring af livskvaliteten	Meget lille	Meget lille

Tabellen viser, at mindfulness og dets sammenligninger har lignende resultater. Mindfulness bekæmper smerter lidt bedre. Men samlet set er det ikke meget bedre end andre måder at hjælpe folk på. Dette er forskelligt fra, hvad de fleste mennesker tror om dens styrke.

Mindfulness som forebyggende behandling af depression

Mindfulness er ikke længere kun til for at få det bedre - det undersøges også for at stoppe depression, før den starter. Nogle eksperter fokuserer på en tilgang, der kaldes mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT). De undersøger, om det hjælper folk, der ofte bliver meget nedtrykte. Det viser sig, at mange undersøgelser siger, at den er god til at få sådanne mennesker til at få det bedre.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT)

Til at begynde med så MBCT ud til at kunne ændre alt. Det så ud til at reducere, hvor ofte folk følte sig deprimerede igen. Men for dem, der ikke har været ramt så mange gange af depression, er det måske ikke det bedste valg. Tænk engang, det øgede endda nogle gange risikoen for at føle sig nedtrykt igen for disse mennesker.

Effektivitet for specifikke undergrupper

Nyere forskning fortæller os, at ikke alle med mange tidligere depressioner har det på samme måde med MBCT. Faktisk ser det ud til, at MBCT virkelig hjælper folk, der har været igennem hårde tider i deres opvækst. Det er, som om den virkelig taler til deres behov for at hele fra sådanne oplevelser.

Så det er stadig uvist, om MBCT er noget for alle. Disse historier minder os om, hvor vigtigt det er at tilpasse terapien til personen. Det fortæller os også, at læger altid bør være med, når vi forsøger at blive raske. På den måde kan vi sikre os, at vi er på rette vej til at få det bedre.

Undersøgelse af meditationsrelaterede bivirkninger

Mindfulness-praksis er elsket af mange, men en undersøgelse fandt potentielle risici. Undersøgelsen, der blev foretaget af National Institutes of Health, involverede mange eksperter. De opdagede, at nogle mennesker havde dårlige og langvarige effekter af mindfulness.

Dysreguleret arousal og angst

Nogle mennesker følte, at de ikke kunne kontrollere deres energi efter at have mediteret. De havde svært ved at sove, følte sig ængstelige og afkoblede. Hele 37% oplevede negative effekter, som gjorde deres liv sværere. De kæmpede med angst og med at styre deres følelser.

Dissociation og følelsesmæssig afstumpning

Et andet bekymrende fund var, at nogle følte sig udkørte efter at have mediteret. Det gjorde, at de ikke følte ret meget, hvilket kunne lyde okay, men ikke var det. Undersøgelsen viste, at det virkelig kunne ødelægge deres forhold til andre og deres syn på sig selv.

Flashbacks og eksekutiv dysfunktion

Flashbacks og hjerneproblemer blev også bemærket hos nogle mediterende. Det påvirkede deres hukommelse, beslutningstagning og meget mere. Især personer med eksisterende psykiske problemer eller tidligere traumer kan finde disse resultater mere bekymrende.

Undersøgelsen viste, at gode og dårlige effekter ikke er helt adskilte. Selv om nogle fik det bedre af depressionen, kunne de stadig opleve dårlige virkninger. Så omhyggelige valg er nøglen. Læger bør afveje både det gode og det dårlige ved mindfulness med deres patienters baggrund in mente.

Risikofaktorer for bivirkninger

Forskere undersøger ulemperne ved mindfulness. De har fundet nogle ting, der kan gøre mindfulness svært for nogle mennesker. Det er vigtigt at kende disse risici, især hvis du har psykiske problemer eller kigger på andre måder at være mindful på.

Varighed af meditationspraksis

Hvor længe du mediterer, er en nøglefaktor. En undersøgelse viser, at meget lang meditation, f.eks. 12-15 timer dagligt i retreats, kan føre til dårlige følelser. For nogle kan så meget meditation skade i stedet for at hjælpe, gøre mentale problemer værre eller skabe nye.

Kontekst og kulturel forståelse

Omgivelserne og viden om, hvor meditationen kommer fra, er vigtig. Dalai Lama advarer mod at begynde at meditere uden at kende det godt. At lære af dem, der ved det, med den rette baggrundsinformation kan hjælpe med at holde dig sikker og gøre mindfulness mere tilfredsstillende.

Negativ effekt	Procentdel af deltagere
Negative bivirkninger, der varer mere end en måned	6%
Forstyrrende bivirkninger, der varer mere end en måned	14%
Rapporterede mindst én meditationsrelateret bivirkning	58%
Oplevede bivirkninger med negativ indvirkning på den daglige funktion	37%
"Varige dårlige virkninger" i mere end en måned	6%

Tabellen viser, at mange mennesker i studierne oplevede dårlige effekter af mindfulness. Det er vigtigt at kende og håndtere disse risici. Det gælder især, hvis du allerede har psykiske problemer eller er på udkig efter andre måder at være mindful på.

• Dysreguleret ophidselse
• Angst
• Tegn på dissociation
• Følelsesmæssig afstumpning
• Tilbageblik
• Kompromitteret ledelsesmæssig dysfunktion
• Social tilbagetrækning
• Perceptuel overfølsomhed

Almindelige negative virkninger var at være alt for opmærksom, angst, at føle sig ude af trit, ikke at føle følelser, at huske dårlige ting, problemer med at tænke og ønske at være alene. Hvis du har psykiske problemer, er det et must at tale med en læge, før du prøver mindfulness.

Håndtering af mindfulness-relaterede vanskeligheder

Har du det dårligt på grund af mindfulness? Det er OK at bede om hjælp. Nogle mennesker finder måske mindfulness risikabelt. De bør få råd fra eksperter i mental sundhed eller meditationsinstruktører. Disse professionelle ved meget om disse spørgsmål.

Cheetah House-ressourcer

Cheetah House hjælper med meditationsrelaterede vanskeligheder. Det blev startet af Dr. Willoughby Britton. Du kan finde masser af hjælp på deres hjemmeside, f.eks. videoer, historier og en liste over professionelle inden for mental sundhed.

At søge professionel hjælp

Føler du dig underlig med mindfulness? Tal med en mental sundhedsplejerske eller en meditationsinstruktør. De forstår det. De kan foreslå nye måder eller anden praksis, som måske passer bedre til dig.

Ressource	Beskrivelse
Cheetah House	Nonprofit-organisation, der leverer information og ressourcer om meditationsrelaterede vanskeligheder
Professionelle inden for mental sundhed	Terapeuter, rådgivere og psykologer, der har specialiseret sig i at håndtere negative virkninger af mindfulness-praksis.
Meditationsinstruktører	Erfarne lærere, der kender til potentielle risici og kontraindikationer ved mindfulness-øvelser

At få professionel hjælp kan gøre tingene bedre. Det hjælper med at reducere dårlige effekter af mindfulness. Og det fører dig til mere sikre og gode måder at bruge mindfulness på, som passer til dit mentale helbred. Det handler om at finde ud af, hvad der er bedst for dig.

Konklusion

Mindfulness-praksis har mange gode sider. Men de er måske ikke altid gode for alle, især hvis du har psykiske problemer eller tidligere traumer. Tal med en ekspert i mental sundhed, før du begynder. De kan fortælle dig, om det er sikkert for dig.

Hvis mindfulness ikke er det rigtige for dig, kan du søge andre veje. Det er smart at finde ud af, hvad der passer bedst til dine behov. At få hjælp fra professionelle kan pege dig i den rigtige retning. Det er vigtigt at blive ved med at studere for at sikre, at mindfulness hjælper og ikke skader, især for dem, det måske ikke passer til.

Mindfulness kan være nyttigt, men vi skal gøre det på en smart måde. Gå langsomt frem, spørg om råd og vær forsigtig. På den måde sørger vi for at udnytte det gode, det kan give. Men samtidig arbejder vi på at undgå problemer undervejs. Det er med til at sikre, at vi passer godt på os selv.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem bør undgå at praktisere mindfulness?

Mennesker med psykiske problemer skal være forsigtige med mindfulness. Det kan gøre deres problemer værre.

Hvad er nogle af de potentielle bivirkninger ved mindfulness-praksis?

Mindfulness er måske ikke godt for alle. Det kan føre til mere angst eller depression. Det kan få dig til at føle dig følelsesløs eller mindre i stand til at træffe beslutninger.

Hvorfor oplever nogle mennesker negative effekter af mindfulness?

For nogle kan mindfulness gøre dårlige følelser stærkere. Det kan ændre den måde, de ser sig selv på, og skabe følelsesmæssige problemer.

Er evidensen for fordelene ved mindfulness konsistent?

Studier af mindfulness viser blandede resultater. Det hjælper en smule på depression og angst. Men det gør ikke meget for glade følelser eller opmærksomhed.

Er mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) effektiv til behandling af depression?

MBCT hjælper med at sænke antallet af tilbagefald af depression for nogle. Men for dem, der har færre episoder, virker det måske ikke så godt. Nyere undersøgelser viser blandede resultater.

Hvad er nogle af de almindelige bivirkninger, der er rapporteret i meditationsrelaterede studier?

Meditationens dårlige sider kan være energiproblemer og angst. Det kan få dig til at føle, at du er ligeglad eller har svært ved at træffe valg.

Hvad er nogle potentielle risikofaktorer for at opleve negative effekter af mindfulness?

For meget meditation eller et forkert syn på det kan give problemer. Længere meditationer, især i en gruppe, kan føre til dårlige følelser.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever negative forandringer eller bekymrende symptomer under mindfulness-praksis?

Hvis mindfulness får dig til at få det dårligt, så søg hjælp. Tal med en meditationsekspert eller en professionel inden for mental sundhed. Du kan også kontakte Cheetah House for at få støtte.

Links til kilder

• https://www.mindful.org/is-mindfulness-safe/
• https://www.mentalhealth.org.uk/explore-mental-health/a-z-topics/mindfulness
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5353526/
• https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-science-behind-behavior/201604/the-little-known-downsides-mindfulness-practice
• https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2016/jan/23/is-mindfulness-making-us-ill
• https://www.verywellhealth.com/mindfulness-can-be-harmful-researchers-say-5186740
• https://www.brown.edu/news/2021-05-18/adverse-effects
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7248295/
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3679190/
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6928287/
• https://www.mentalhealth.org.uk/explore-mental-health/publications/how-look-after-your-mental-health-using-mindfulness
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8693904/
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6575147/